©  Foto:

Guf og Kugler

Prisvindende isforkælelse ved Nibe Havn

Siden 2014 har Guf & Kugler været et fast sommerstop for isglade gæster i Nibe. Det familiedrevne ishus har skabt en helt særlig isoplevelse med deres filosofi om, at der ikke findes personale og kunder – kun isforkælere og isnydere. Og det virker: Guf & Kugler er flere gange blevet kåret som Danmarks Bedste Ishus – senest i 2025.

Isen hos Guf & Kugler er et kærligt miks mellem italiensk gelato og klassisk dansk flødeis. Her er tale om fyldig, cremet gourmet-is lavet på økologisk sødmælk, fløde og gode råvarer – ofte tilsat frisk frugt, chokolade eller Isfatters hemmelige ingredienser. Veganske gæster går heller ikke forgæves – der laves også hjemmelavede sorbeter, der er både friske, frugtfyldte og fulde af smag.

Sidevognen

Er du mere til noget salt før det søde, kan du kigge forbi Sidevognen – ishusets hyggelige udvidelse, hvor der serveres gourmet hotdogs og specialøl fra bl.a. Bad Seed Brewing og Fuglsang. Her kan du også få læskende frozen drinks lavet på sorbet – perfekt til en sommerdag ved havnen.

Der er siddepladser både ude, inde og i det stemningsfulde orangeri.

Åbningstider og sæson

Guf & Kugler har sæsonåbent, og åbningstiderne varierer. Sidevognen har separate åbningstider og lukker som regel 30-60 minutter før ishuset, så der stadig er tid til dessert. De aktuelle åbningstider kan ses på Guf & Kuglers Facebook og Instagram.